Log ind

HEJ FORÆLDRE!
TAK FORDI I KIGGER FORBI.
HER KAN I LÆSE OM LIVET PÅ
ORKESTEREFTERSKOLEN:
HVAD LAVER VI >> HVAD UNDER-
VISER VI I >>
HVAD ANDRE
FORÆLDRE MENER>>

KOMMENDE BEGIVENHEDER

Grade-prøver på OrkesterEfterskolen

På OrkesterEfterskolen har du mulighed for at gå til en international prøve i dit instrument og få en god og konstruktiv udtalelse fra en engelsk censor!

Vi arbejder nemlig med det anerkendte system Grade-prøver, som er udviklet af konservatorierne i England (Associated Boards of Royal Schools of Music - ABRSM). Der er alle niveauer fra  nybegynder til præ-konservatorium. Processen frem til prøven er utroligt givende og udviklende, da man bliver trænet i mange forskellige aspekter af det at spille: nodelæsning, skalaspil, musikalske sproglige udtryk, at formulere sig om musikken, at høre forskelle og forklare dem…samt selvfølgeligt at fremføre 3 stykker fra forskellige perioder. Engelske censorer, som er specielt uddannet til netop at lave gode, konstruktive prøver for alle, bliver sendt ud til alle de lande, der afholder prøver, og du får derfor en udtalelse og en bedømmelse, som giver en klar og objektiv vurdering af dit niveau. Både hvad du er god til og hvad du kan arbejde mere med.

Således kan du faktisk sammenligne dig med musikskoleelever i alle verdens lande!

Vi har afholdt prøverne 2 år nu og vores elever klarer sig rigtigt fint.

 

Læs mere på musikgrade.dk >>

Besøg ABRSMs egen hjemmeside >>